Søren Dalsgaard, Aarhus

Da jeg introducerede konceptett Aiki-Open, var det min intention at konceptet skulle bygge på personlige realtioner og ikke opbygningen af noget der kunne minde om en ny organisation.

Derfor henvender Aiki-Open sig ikke til nogen bestemt stilart eller dojo, men kun til enkelt individer. Undervejs gjorde jeg mig flere overvejelser.
En af disse var at deltagerne på ingen måde skulle kunne bringes i konflikt med deres loyalitet til den dojo eller organisation, som de allerede var en del af, hverken underviserne eller deltagerne. Aiki-Open måtte ikke opleves som et projekt der søgte at udvikle sig til en organisation. Aiki-Open skulle være et forsøg på at arbejde i et frit og åbent netværk.

Mange aikido udøvere har nok med at passe deres daglige træning og at komme til de seminar som deres forening inviteter til. Aiki-Open er altså kun et supplement for nogle, som ønsker noget mere og andet.

I en tid hvor første generationen af M. Ueshibas elever dør opstår der et tomrum, i hvilket megen tumult kan opstå, men ud af hvilket det også vil vise sig hvilke impulser der tilhører det levende og det kommende i aikido.

I de 60 år som snart er gået i aikido world, har der udviklet sig flere dygtige Shihans og Sensie uden for Japan, og i dag finder der en aikido undervisning sted overalt i verden på et meget højt plan, som kun er muligt fordi disse ledende kræfter arbejder for udviklingen af aikido.

Det er mit håb at konceptet Aiki-Open kan være en event, som er med til at fremme denne udvikling på det lokale felt.

Søren Dalsgaard